Kunstlinks.dk

Moderne Skandinavisk Kunst

VINTERUDSTILLING I GALLERI THYARTS

Galleri ThyArts åbner dørene i Vilsund til sin anden vinterudstilling søndag den 19.  januar 2014, hvor der mellem klokken 13.00 og 16.00 holdes en uformel fernisering på udstillingen. Der er naturligvis åben i først kommende weekend. logo0

Som noget nyt er der taget initiativ til at skabe bl.a rullende udstillinger i samarbejde med virksomheder eller andre, der har lysttil at deltage. I december udstillede gruppen stole, som udstillerne havde lavet en happening i efteråret, på biblioteket i Nykøbing Mors. I perioden frem til marts, begrænses åbningsdagene til lørdag og søndag.

I Galleriet forhandles der i øvrigt italienske vine fra Hargaard vinimport Thyholm, og bøger skrevet af den lokalkendte forfatter Finn Wilkens Vorupør.

Siden starten i januar 2013, er der sket meget nyt i Galleriet. Som noget nyt er udstillere, der ikke er medlem af ThyArts velkommen til at deltage i udstillingerne, vi kan derfor byde velkommen til Evy Blomsø fra Frederikshavn, der viser sine smukke keramiske værker, der både dækker service, snapseglas udformet som kanoner og skulpturer og malerier. Lise Thomsen fra Nors, der har udstillet sine luftige, lette malerier mange forskellige steder i Jylland.

Udstillerne er bl.a
Bente Cöhoman, Snedsted – birkebark,
Bodil Bach Pedersen, Vilsund – maleri,
Evy Blomsø, Frederikshavn – maleri og keramik,
Flemming Hillgaard, Vorupør – maleri,
Gunn W. Jensen, Bedsted – maleri,
Jane Bundgaard, Vesløs – glas,
Kjersti Andersen, Vorupør – maleri og skulptur,
Lilli Pedersen, Thisted – maleri,
Lilly Nielsen, Sundby – maleri,
Lise Thomsen, Nors – maleri,
Mette Thorup, Thisted – maleri,
Sergio Kuraitis, Nykøbing Mors – læder

Det unikke ved Galleri ThyArts er, at vidt forskellige mennesker fra Thy, Mors og Vendsyssel udstiller og samles under samme tag, som en andelsgruppe, hvor alle hjælper hinanden i forbindelse med at stille udstillinger op, dele lejen, rengøring og passe udstillingen i galleriet, m.m.

Gruppebesøg kan arrangeres uden for galleriets åbningstider ved kontakt til Bente på tlf. 61658272

Alle er velkommen til arrangementet. I vinterperioden holder Galleri ThyArts åbent lør. – søn. 11-16 frem til marts. Der er altid kaffe på kanden i galleriet, hvor man også kan få sig en kunstsludder med den eller de kunstnere, der passer galleriet.

Er man interesseret i at udstille i galleriet, kan henvendelse rettes til Bente tlf. 6165 8272 eller Bodil 6176 2784

Læs mere på www.thyarts.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.